Skyldig – men over for hvem?

Hvis du føler dig skyldig, er det som oftest på grund af noget du har gjort, eller noget du netop ikke har gjort. Men nogen gange er det lidt mere kompliceret, og det er ikke altid klart hvor skyldfølelsen kommer fra.

Hvis du har lyst, så noter 5-10 tilfælde op, hvor du har følt dig skyldig – lige meget hvorfor. Medtag både konkrete, enkeltstående tilfælde og også det der sker den ene gang efter den anden: “hver gang jeg … så kommer jeg til at føle mig skyldig”. Kan du ikke komme i tanker om, hvornår du sidst har følt dig skyldig – så glæd dig over det med god samvittighed.

Kig herefter din liste igennem og sæt et hak ved de tilfælde, hvor din skyldfølelse har en åbenlys årsag: du kom for sent til en aftale, du glemte at købe noget som du havde lovet at tage med hjem, eller du kom til at spilde på gulvtæppet, etc. Her har du klart tilføjet andre ulempe eller ligefrem skade, eller måske såret dem. Du kan så prøve at reparere på det ved at gøre det godt igen eller kompensere for det: “Jeg skal nok købe en ny til dig!”.

convictEr der stadig nogle situationer på listen, hvor du på den ene side følte dig skyldig – men på den anden side ikke forstod hvorfor? Det sker nemlig ofte og hænger sammen med, at du kan opfatte skyldfølelserne som en slags indre regulator, som hjælper dig med at tage stilling til hvad du gør, og ikke gør. Overskrider du dine egne normer – som måske er strenge – vil du ofte føle dig skyldig, også selv om andre måske ikke synes at du har gjort noget galt.

Skyldfølelsen kan dermed betyde, at du simpelt hen har gjort hvad du havde lyst til – også selv om du måske lige skulle tage dig sammen for at turde gøre det. For eksempel havde du en god samtale med en kollega efter fyraften og kommer derfor senere hjem end du plejer – og så føler dig så skyldig over for din partner, som måske slet ikke lagde mærke til at du kom senere end normalt.

Er det rigtige så at følge dine lyster og umiddelbare impulser – eller dine normer? Det er kun dig, der kan afgøre det i hvert enkelt tilfælde. Men hvis du tit føler dig skyldig, kunne det være at du sætter ganske høje standarder for dig selv og kan lempe et par af dem – hvis du vil.

Bent Falk, præst og psykoterapeut, har rammende betegnet skyldfølelse som eksistentiel moms: Den afgift, du må betale, hvis du vil være som du er – i Verden, sådan som den er.

Paradoksalt nok kan det altså være på sin plads at føle sig skyldig.

Jannik Bo Rasmussen

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail