Uden kroppen er du ingenting

Forestil dig hvordan tilværelsen må have været for dine forfædre for 3000 år siden – og sammenlign så med dit liv her i det 21. århundrede. Dengang spillede fysisk aktivitet en langt større rolle end i dag, hvor vi – lidt på spidsen – kan nøjes med at bruge kroppen til, en gang i mellem at flytte os selv rundt fra det ene apparat til det næste. I nutiden er der til gengæld et kraftigt fokus på boglige eller intellektuelle evner. Alle får Digital Post fra det offentlige med mindre de selv søger om fritagelse, og vors børn bevæger sig mindre og mindre.

FortidsmandMed alle de praktiske fordele denne udvikling har betydet, kan den også gøres os mere fremmede for vores egen krop, som for mange opfattes som et instrument frem for som en del af en selv. Mange skænker ikke kroppen synderlig opmærksomed, så længe den i øvrigt fungerer som den skal og ikke gør ondt nogen steder. Først da gør man noget for at få problemet til at gå væk, så det ikke længere kræver opmærksomhed.

Man kan fint overleve uden at være bevidst om, hvad der foregår i ens krop – spørgsmålet er bare hvor godt man kan leve?

Without your body – you are nobody

Hvis du skal vælge mellem to forskellige måder at investere nogle sparepenge på, så vil du sandsynligvis kunne løse det lille problem til 100% gennem rationelle betragtninger, altså tankevirksomhed, alene – i form af overvejelser om rente, tidshorisont og andre konkrete faktorer. Du kan, med eller uden bankrådgiveren, finde frem til hvad du vil gøre.

Men hvad nu hvis du skal vælge mellem to boliger som koster det samme? Også her kan du anlægge praktiske betragtninger om størrelser, beliggenhed, vedligeholdelse osv. , men der er sikkert også nogle mindre håndgribelige faktorer, der kan få dig til at sige at ja, det er meget godt, men jeg vil bare hellere have denne her!

Og helt galt går det ved noget så personligt som valg af partner. Forestil dig hvordan det ville være hvis du skulle vælge alene ud fra praktiske overvejelser. Hvis du er i tvivl, så tænk f.eks. på hvordan det gik i TV-serien “Gift ved første blik”, hvor de jo godt nok blev gift men for manges vekommende ikke særlig længe. Som en af deltagerne senere udtalte: “Jeg kan ikke kysse med en mand, bare fordi jeg har sagt ‘ja’ i kirken”

Vore følelser og vores behov sidder i kroppen

Uden en vis føling – ofte ubevidst – med hvad kroppen rummer på et givet tidspunkt, er du henvist til at nøjes med at prioritere ud fra
– hvad der er det fornuftige/rationelle
– hvad der er normen i den gruppe du identificerer dig med
– hvad du plejer at gøre
hvad der kan medføre eller forstærke følelser af livløshed, kedsomhed eller meningsløshed.

Der er stor forskel på menneskers evne til at mærke hvad der sker i kroppen, og det er i høj grad en øvelsessag. Nogen kan kun skelne mellem at føle sig generelt godt tilpas og afslappet, eller at føle sig ikke så godt tilpas. Andre kan mærke de mindste nuancer og skift i det indre liv.

Men alle har potentialet. Jeg er sikker på, at hvis du undersøger det (og hvis du ellers sidder ned lige nu), kan du mærke hvordan det føles at sidde i stolen, og hvordan fødderne føles på gulvet. OK, det er måske ikke det meste interessante, men det er et sted at starte.

Lige som med vejrtrækningen, som gennem århundreder har været brugt som udgangspunkt for meditation. For nogle hundrede år siden anbefalede inderne til en bestemt åndedrætsøvelse, at man på indåndingen lod opmærksomheden bevæge sig fra underkroppen op mod hovedet, for at styrke fokus på intellektet. I dag er praksis, at man gør det lige omvendt: at man trækker opmærksomhed ned i underkroppen når man ånder ind – fordi behovet i dag er et andet end dengang.

På min facebook-side kan du blandt meget andet finde en øvelse til at fordybe kropsopmærksomheden (“Rigdommen i din krop”, 2. november 2014). Se link til højre her på siden.

Jannik Bo Rasmussen

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail