Oplev din krop

Ofte har vi størstedelen af vores opmærksomhed på vores tanker om os selv, ideer, erindringer, forhåbninger og frygte – kort sagt i hovedet. Det er også både nyttigt og nødvendigt for langt de fleste af os. Risikoen er bare, at vi ikke lægger så meget mærke til kroppens signaler. Og det er ærgerligt, fordi fornemmelsen af ens egne behov og følelser for det meste sidder i kroppen.

For at støtte kropsoplevelsen kan det være en god idé at gennemgå kroppen i roligt tempo, så at sige fra den ene ende til den anden – hvor det er væsentligt at mærke kroppen indefra, frem for blot at tænke på den. Her har jeg en video på 12 mimutter, hvor jeg guider dig på en tur gennem din krop:


Det er ikke ment som en præstation, som skal føre til noget bestemt. Hensigten er alene at styrke og støtte din kropsopmærksomhed og dermed tydeliggøre for eksempel følelser af velbehag eller det modsatte, en fornemmelse af varme eller kulde, liv eller livløshed, spændte områder… Kort sagt: her må det hele godt være præcis som det er. Så jo mere du kan være et venligt eller endda kærligt vidne til det du mærker, uden at ville blande dig i det, jo bedre. Det er nemlig at give plads til dig selv, præcis som du er i dette øjeblik.

Facebooktwittergoogle_pluslinkedinmailFacebooktwittergoogle_pluslinkedinmail